VERDENS 8. VIDUNDER!!!

Dagens navn er: Anicetus den er opkaldt efter pave Anicetus.

Så kom dagen hvor vi selv fordele grupper på studiet til, uden hjælp fra vores underviser og semesteransvarlig. Jeg havde forventet at vi kom til at være de største kællinger og nærmest rive hoved af hinanden, i det mindste rive lidt hår ud af hoved på os selv. Det gik dog over al forventning!!! Det skal lige siges at vi er 45 på mit semester og kun 7 af dem er drenge. Der vil altid være nogen der ikke føler at de fik den gruppe de allerhelst ville være i og det praktik sted de ønskede mest. Alle kom i grupper og alle fik et praktiksted. Der var ingen bare pletter og ingen gråd og tåre. Jeg er kommet i en rigtig god gruppe og vi har fået et godt sted. Vores vejledning lå ikke lige efter at vi havde fordelt stederne, så gruppen hoppede ind i en bil og kørte en tur til frederiksbergcenteret, hvor vi osede og spiste is fra Ben og Jerry (de laver simpelhen den bedste is!!!!)

En stolt moster med hendes nevø

Da klokken var 5 i morges tikkede der en sms ind på telefonen. Det var en længe ventet besked! Min søs har nu været gravid i 9 måneder og hendes termin var i lørdags. Derfor var det ikke med den normal morgensure mine at beskeden blev læst højt. En lille dreng var blevet født klokken 2, 54cm lang og 3800 gram. Så efter en dag på studiet cyklede jeg hjem for at tage bussen ud til Hvidovre hospital. Der fik vi det lille vidunder at se, hvor var han dog dejlig!!! Aftenen bliver brugt på hygge i sengen med computeren og fjernsynet, men Andreas hygger sig på tirsdags klubben

Det forkerte ben ud af sengen

Kender du det når man sidder og føler at dagen ville have været så meget bedre hvis man blev i sengen, eller havde sprunget dagen over i kalenderen?
Sådan har min dag været. Det startede vel egentlig med at jeg vågnede med den største migræne jeg længe har haft. Jeg beder Andreas om han vil finde mine migræne piller... Det var ikke så let som det lyder så jeg måtte selv stå op og finde dem.
I dag var så også dagen hvor vi skulle have ordnet rør i hele opgangen så at komme oven på migrænen var ikke nemt, da de bankede på rør hele dagen. Hvilket så også gjorde at jeg ikke kunne tage et bad, da migrænen endelig var ved at lette, så kunne jeg så sidde der i pyjamas og lugte langt væk af gnu. Godt at Andreas var taget til DTU.
Nå men det er da ikke så slemt tænker i så. Vandet kommer vel igen. Ja det gjorde det, men det gjorde de forventninger for hvad jeg skulle bruge aftenen til ikke.
Maria ringede at hun ikke kunne gå med over og træne, da der var noget hun skulle ordne med banken. Nå tænkte jeg så, det var ærgerligt, da det er rigtigt godt at blive løsnet op gennem fysisk arbejde, når migrænen har lagt sig, men Andreas og jeg kunne stadig gå. Andreas ringede så en time senere, ad jeg lige havde opnået dagen højde punkt: et bad!!! Han og bonanza skulle en tur på Halvvejen... og han skulle nok prøve at komme tidligt hjem. Altså ingen træning, da jeg aldrig kommer af sted alene. Og det aftensmad skal jeg nok også regne med at det bliver til en. Det jeg troede skulle være en hyggelig aften Andreas og jeg efter at have trænet bliver nok bare mig, min dyne, lidt chokolade og en tøse film. Et eller andet skal jeg have det hyggeligt med!

En våd weekend overstået

Dagens navn er: Concordias, opkaldt efter en jomfu fra kejser Decius Rom år 250.
Navnet betyder enighed. Og er en af de 32 tycho brahesdage.

Dagen er blevet brugt på at pleje tømmermænd efter en våd, hård, men hyggelig weekend. Fredag sluttede jeg den tværfaglige uge vi har haft. Andreas og jeg fik trænet, det var en hård omgang!! Maria kom over til aftensmad og en omgang massage. Så tog Andreas og jeg på Halvvejen, Jøns stod i baren. En hyggelig aften. Turen hjem viste sig at være temmelig vanskelig, godt at Andreas var med. Lørdag morgen/formiddag var vi til brunch hos Maria, hvor Jeanette fik en omgang massage. Eftermiddagen blev brugt under dobbeltdynen, da vi skulle til endnu en våd aften, denne gang hos Hanne. Efter mange timer med hyggesamtaler og masser af drinks, gik turen hjem. Jeg har aldrig kørt så hurtigt gennem København. 100km i timen på Jagtvej. Vi kom dog hjem i et stykke. Så at der var nogen der byggede et eller andet i mit hovede i morges var nok ikke så mærkeligt.

Tilbage igen

Undskyld jeg ikke har skrevet i lang tid. Sådan går det når man har mistet passwordet. Men du kan også læse på Andreas og mig fælles blog : www.trommer-naja.blogspot.com.
Ses snart igen.